Mine favorit-kogebøger – Thomas Laursen

Hos Gourmetbøger.dk elsker vi at sprede gastronomisk inspiration! Derfor spørger vi hver måned én kendt kogebogsforfattere, hvilke tre favorit-kogebøger de selv har stående hjemme på hylden.


Den første gæst er den professionelle sanker Thomas Laursen. Thomas driver til dagligt sit firma Wildfooding, og lever bl.a. af at levere vilde planter, bær, rødder, svampe og meget andet vild mad til landets allerbedste restauranter. Geranium, Noma, Alchemist og Amass blot for at nævne nogen. Desuden dukker han i ny og næ op på TV, hvor man f.eks. kunne følge ham i den madglade DR-serie “Smagen af Danmark”.

Thomas har uden tvivl været med til at rykke sankning, altså det at samle mad i naturen, fra noget langhåret hippie-tosseri til i dag at være øverst på den gastronomiske hipster-liste.

Stort set alle med bare lidt kulinarisk nysgerrighed vil i dag gerne opleve, hvad den “vilde mad” kan på tallerkenen. Og Thomas har om nogen været med til at inspirere os til at sætte den spiselige natur på menukortet.

Men vi er nysgerrige på, hvor Thomas Laursen selv har fundet inspiration? Vi har derfor spurgt ham, hvilke 3 favorit-kogebøger han har i sin samling?

“Der har efterhånden været rigtig mange kogebøger gennem mine hænder, men hvis jeg kun skal udpege 3 kogebøger, som har en særlig status for mig, så må det være:

Selvom alle tre bøger har nogle år på bagen, så har de hver især i den grad været med til at forme, hvad jeg laver i køkkenet i dag,” lyder det entusiastisk fra Thomas.

Faktisk er alle bøgerne efterhånden så gamle, at de kan være svære at opdrive i dag. Så du skal nok en tur til antikvar for at lede. Derudover er det sjovt nok de første kogebøger fra hver af de tre kokke-ikoner, Claus Meyer, Henrik Boserup og Rene Redzepi. Ægte kogebogsklassikere!

Thomas har lige et par ekstra bogtitler i samlekurven og forsætter, “Derudover kan jeg virkelig anbefale Politikens Svampebog, og ikke mindst den australske kogebog - Origin: The food of Ben Shewry, hvis det skal være rigtig vildt!”